|
|
 |
Vi starter historien med en fødselsdag. En dreng får 25 tinsoldater i gave. De er støbt fra en gammel tinske . Alle er ens udover soldat nummer 25, han har kun et ben at stå på. Men da han står lige så godt på sit ene ben som de andre på deres to, får han lov til at være med i legen.
Da legetøjet bliver pakket væk, glemmer drengen den etbenede tinsoldat. Den nat, oplever tinsoldaten den smukkeste og dejligste danserinde man kan forestille sig. Hun bor i et papirslot, er smuk som en ballerina og har en ædelsten limet på brystet. »danserinden har løftet sit ene ben så højt i vejret, at soldaten slet ikke kan finde det og tror hun kun havde et ben ligesom han.« Soldaten er sikker på, at danserinden passer perfekt til ham.
En trold står pludselig midt i værelset og kræver at soldaten skal holde fingerne for sig selv. Danserinden tilhører trolden. Basta! Hvis ikke tinsoldaten hører efter, så skal han nok se løjer!!
Soldaten hører ikke på trolden og ender med at falde du af vinduer. Han lander tolv etager nede, efter at have stiftet bekendskab med et par krager, som bor oppe på taget.
Nu bliver vi taget med på en rejse som føre soldaten ned i byens underverden. Her bor kanalmesteren en stor ensom rotte, som har udråbt sig selv som den vigtigste person i kloakken. Efter en tur i Havnen ender vi igen oppe i børneværelser, der hvor historien begyndte. Danserinden og tinsoldaten er atter sammen, men desværre for tinsoldaten og danserinden har trolden ikke glemt sine trusler.
|
|
